SOSU-UDDANNELSEN CASEFILM
I Styrvolt har vi af flere omgange produceret undervisningsfilm i virtual reality (VR) for Videnscenter For Velfærdsteknologi, der med hjælp af VR-briller ønsker at give eleverne på social- og sundhedsuddannelserne et indblik i livet med eksempelvis demens eller stroke.
På denne side ses to af produktionerne, hvor den ene fokusere på dagligdagen med demens for et ægtepar, og den anden forsøger at portrættere den sidste tid hos en terminal syg patient og hendes familie. I disse versioner kan man bruge sin mus til at kigge rundt.
“Vi har i Videnscenter for Velfærdsteknologi været rigtig glade for samarbejdet med Styrvolt, om produktionen af 7 360VR film til brug på social- og sundhedsuddannelserne i 2022 og 2023. Hele processen omkring produktionen af disse film, har været meget professionel og det har været spændende og lærerigt for os som Videnscenter at samarbejde med et produktionsselskab som Styrvolt.”
Thomas Ketel Eggersen
Daglig leder af Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark & Velfærdsteknologi koordinator