Frederik er som de fleste gymnasiedrenge, bortset fra én ting, han desperat forsøger at skjule: han har ekstremt store brystvorter. Da en video af ham med bar overkrop går viralt, bliver han ufrivilligt et symbol for folk med anderledes kroppe, en kropsaktivist uden egentlig lyst til rollen.
Salamiboy er en eksperimenterende webserie fra 2021 i fem afsnit, der med sort humor og tragikomik sætter fokus på body shaming blandt unge mænd. Serien blev skabt uafhængigt for at bevare kreativ frihed og undgå faste genrekonventioner. Serien blev distribueret af TV SYD.
Festivaler og priser:
Vinder af “Best Cinematography”, “Best Actor” og “Best Screenplay” ved Copenhagen Web Fest. Vinder af “Best Short” ved Body Positive Film Fest i New York og “Wrongest Award” ved Bizarroland Film Festival i Florida.